Dopingkontrol i DGI
Aktive i en forening, der er medlem af DGI, har pligt til at lade sig kontrollere for dopingmisbrug.
Kilde
Anti Doping Danmark, en selvejende institution, der ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer. Det ene medlem er udpeget af DGI, der yder et årligt bidrag til driften.
Kontrollen udføres af Anti Doping Danmark, ADD, der dukker op uanmeldt ved træning, konkurrencer eller opvisninger og udtager et antal aktive til dopingkontrol.
Selv om en stor del af ADD og DGI's dopingarbejde består af forebyggende initiativer, er det et faktum, at næsten hver femte dopingtestede udøver i et dansk fitness- eller motionscenter i 2008 havde brugt ulovlige dopingstoffer.
Et skøn siger, at 20.000-60.000 af landets mere end 400.000 fitnessmotionister anvender doping i større eller mindre omfang.
Derfor ønsker DGI at informere foreningsledere og fitnessmotionister om de anbefalinger og initiativer, der foregår i organisationen.
DGI ønsker også at informere om den rådgivning, som foreningsledere kan hente.
Kontrol på fire områder
Når det gælder DGI-regi kan Anti Doping Danmark vælge at dopingteste inden for fire områder. Alle steder er udøvere via deres medlemskab af DGI nødsaget til at lade sig teste.
- foreninger med styrketrænings- og fitnesscentre samt foreningsbaserede motionscentre
- repræsentationshold inden for gymnastik
- Verdensholdet inden for gymnastik
- turnéholdet inden for badminton DBIT
At nægte at lade sig dopingteste vurderes på lige fod med at være testet positiv. Et såkaldt Motionsdopingudvalg kan udelukke et positivt-testet udøver op til to års udelukkelse fra al idræt inden for DGI, DIF, DFIF og DDS.
DGIs dopingreglement
For idrættens organisationer begynder kampen mod motionsdoping med flere og mere effektive kontrolbesøg i fitness- og motionscentrenene.
Grundlaget for dette arbejde er formuleret i dels en række anbefalinger og dels et dopingreglement, som er fælles for DGI, DIF, DFIF og DDS.
Åbn DGIs dopingreglement (i en pdf-udgave) under boksen "Se også"